Bornholms største gymnastikafdeling

Viking Gymnastik & Trampolin

― Since 1907

Wave 14+ / Rytmisk Gymnastik

Wave er holdet for dig, der vil fordybe dig i rytmisk gymnastik med fokus på bevægelse, udvikling og sjov. Hele sæsonen arbejder vi os gradvist frem mod et fælles opvisningsprogram, hvor vi samler alt det, vi har lært, til en flot og energifyldt afslutning.
Vi træner både grundteknik, styrke og serier, men altid i et flow, hvor der er plads til grin, fællesskab og personlig udvikling.
Uanset om du har erfaring med gymnastik eller bare har lyst til at prøve kræfter med rytmisk bevægelse, er Wave et sted, hvor vi sammen udfordrer os selv og oplever glæden ved at skabe noget i fællesskab.
Her er der plads til alle over 14 år, som har lyst til at blive en del af et energisk og fedt fællesskab.

 

Vi deltager desuden i Vikings forårsopvisning og gerne også i DGIs Forårsvisning i Åkirkeby-hallerne, hvis vi finder ud af, at vi har lyst til det. Man kan regne med ekstra udgift til dragt/opvisningstøj .

 

KUNNE DU TÆNKE DIG AT VÆRE VORES NYE TRÆNER?

"Bliv en del af vores dynamiske fællesskab! Vi søger altid nye engagerede personer, der har lyst til at arbejde med børn, unge og ældre. Uanset om du er interesseret i breddegymnastik eller konkurrencehold, har vi plads til dig. Udforsk vores mange holdtyper under 'Hold' og hvis du har mod på at prøve kræfter med dit eget hold eller har egne ideer, så send os en mail. Vi ser frem til at høre fra dig og tage kontakt snarest muligt!"